Sicilien - Bulkvin og svindel

sicilien og etna

Landbrugsprodukter og ikke mindst vin har været berømte fra Sicilien siden oldtiden og har været exporteret til det italienske fastland. Allerede den gang var det hovedsageligt søde vine, øen var kendt for, og indtil for nylig var det da også den søde Marsala, der var Siciliens mest berømte vin.
I nyere tid har Sicilien mest stået for bulkvin fra kæmpestore kooperativer – antallet af aftappere var i 1998 blot ca. 120 selv om der var ca. 30.000 fuldtidsbeskæftigede i vinbranche. I 1960 230.000 ha tilplantet med vin, mens det i dag er omkring det halve (114.000 ha i 2013). Grunden til det store dyrkningsareal fra 1960’erne til op mod år 2000 var at vinen automatisk blev opkøbt af EU til tvangsdestillation eller til at producere druekoncentrat. Produktionen af kvalitetsvin på Sicilien er ekstremt lille – i 1992 satte produktionen af DOC-vin bundrekord med 0,37 % af den samlede produktion og i 2013 var blot 14 % af det tilplantede areal DOC og IGT tilsammen!
Meget Siciliansk vin bruges stadig til (ulovligt og somme tider lovligt) at forstærke vinene andre steder i Europa – særligt i Veneto i norditalien, der har en stor produktion af billig vin.

Sicilien – første revolution: den nye verden

Sicilien er selvfølgelig en varm ø på grund af sin beliggenhed, men der er så store forskelle i klima, at øen næsten kan ses som et minikontinent. Pantelleria, der ligger tættere ved Afrika end ved resten af Sicilien, er en lille ø med subtropisk klima, mens de højt beliggende marker på Etna har nærmest alpint klima.
Den første kvalitetsrevolution i nyere tid på Sicilien var vine på internationale druesorter, dyrket og produceret af pengestærke firmaer med højteknologiske løsninger. 

Sicilien – anden revolution: den gamle verden

Den næste kvalitetsrevolution, som stadig er i gang, har været fokuseret på indfødte druesorter, upodede vinstokke og et unik udtryk i vinen. Det har genoplivet/reddet DOC’er som Faro, Mamertino og ikke mindst Etna samt Siciliens eneste DOCG Verasuolo di Vittoria.
På Etna dyrkes der vin i op mod 1300 meters højde – Nerello Mascalese, Nerello Cappuccio og den hvide Carricante. Ofte med hjælp fra konsulenten Salvo Foti dyrkes der fantastisk elegante vine på Etna med et markant mineralsk udtryk.
Der satses på gamle stokke, opbindingen er albarello (gobelet på fransk eller Bush Vines på engelsk), økologisk dyrkning og naturlig vinificering.
I modsætning til den første kvalitetsrevolution, der gik ud på at vise, at der på Sicilien kunne laves vine på kendte druesorter af internationalt format, så er denne anden kvalitetsrevolution fokuseret på, at lave vine med et helt unikt udtryk, der også vil kunne måle sig blandt de bedste i verden.
Dette fokus – at lave den bedst mulige kvalitet ved at bruge traditionelle metoder (økologi og naturlig gæring er jo fx meget traditionelt, da man tidligere ikke havde andre muligheder) – har gjort Etna til et af de hotteste vinområder lige nu.

Se vores udvalg af vine fra Sicilien

Flot og elegant rosé lavet på druer fra ejendommens bedste mark med 70-100 år gamle stokke Nerello Mascalese og en smule Nerello Capuccio. De gamle vinplanter vokser som buske og marken ligger 700 moh. Gæret og lagret på stål med naturlig gæring og malo.

Frisk duft af røde bær med et touch af krydderi. Smagen er også domineret af røde bær - kirsebær og jordbær - med frisk og ren syre. Flot glas.

Velegnet til de fleste lettere retter - charcuteri, fisk og skaldyr, friske oste. Og til et glas på terrassen. 

Land:
Italien
Område:
Sicilien
Servering:
10 - 12 °C
Alkohol:
13 %
160,-

Lavet på Nerello Mascalese dyrket økologisk ca 700 moh på Etna. Vinificeret og lagret på ståltank uden tilsætning af gær. Flasket uden filtrering.

Flot og intens bærpræget næse med elementer af kirsebær og skovjordbær. God syre, moden tanninstruktur og en lang eftersmag. Kan i struktur minde om en ret god Bourgogne men med tættere bærnoter og en udtalt mineralitet.

Meget bredt anvendelig til mad pga sin struktur. Prøv den lam eller fuglevildt, hvis muligheden opstår - ellers til de fleste kødretter; gerne med inspiration fra Middelhavet.

Land:
Italien
Område:
Sicilien
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
13,5 %
allegracore_etna-rosso
180,-

Topvinen fra Romeo del Castello. International klasse - 70-100 år gamle stokke dyrket 700 moh på nordsiden af Etna. Dyrket uden brug af kemikalier, men først økologisk certificeret fra 2015. Gæret naturligt på ståltank og efterfølgende lagret et år på brugte fade af fransk eg. Flasket uden filtrering og med minimal svovling.

Ret lys i farven og med en meget intens næse - kompleks og æterisk med floralitet, varme krydderier,  rød frugt og mineralitet i duften. Fantastisk balance; lethed kombineret med stor intensitet. Frisk syre, modne tanniner og en meget lang eftersmag.

Meget madegnet vin. Mere til kalv, lam og fuglevildt end til oksekød, som den dog også vil klare strålende.

Land:
Italien
Område:
Sicilien
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
14 %
vigo_etna_rosso_romeo_del_castello
250,-