Servering

For at glæde øjet, næsen og smagsløgene er det væsentligt at servere vinen i rummelige, ufarvede glas gerne krystal, der bedst reflekterer vinens farver og eks forstærker bobleaktiviteten i champagne.

Glassets form er ikke så afgørende blot det er tulipanformet. Lidt bredere til Bourgogne, fordi den større overflade er bedre til at frigøre de mere spinkle Pinot Noir elementer), »flute« til champagne - optimerer boblerne… 

Samme glas til rød og hvidvin er helt fint. 

Skænk ca. 1/3 op, så der er plads til at »køre« vinen lidt rundt og lade aromaerne samle sig inden næsen nærmer sig glasset. 

Glassene skal være vasket i rent vand – opvaskemidler kan »stjæle« aromaer fra vinen og eks. mindske bobleudviklingen i mousserende vine! Lad glassene tørre ad sig selv, så negativ påvirkning fra viskestykker undgås

De fleste større vine udvikler sig utroligt i glasset, så tålmodighed giver et bredt spekter af smagsoplevelser fra den samme vin i det samme glas.