Rester

Overskydende vin proppes til og sættes i køleskab, holder normalt et par dage uden problemer, især mousserende vine hvor CO2 giver beskyttelse. Rester kan også »forsegles« med vacuumprop, så ilttilgang mindskes eller forsegles med CO2 fra de nye sprayflasker. 

Vinens udtryk ændrer sig lidt, men de fleste robuste vine kan klare de forskellige metoder. Portvine, bortset fra Vintage, og Vin doux naturel eks. Pouderoux holder sig glimrende i en uges tid. Madeira holder sig længere, da vinen som en del af stilen har været frivilligt udsat for ilt gennem længere tid og således ikke tager skade af yderligere lidt ilt. Det samme gælder de fleste Sherrytyper. 

Rester kan også bruges til madlavning, fond, punch, blandes med danskvand til en let drink eller evt. til eddike.