6 stjerner i Gastro
mathias_gaul_riesling_steinrassel

Riesling Steinrassel 2015, Matthias Gaul

Land:
Tyskland
Servering:
10-12 °C
Område:
Pfalz
Gemmepotentiale:
2017-2030
Alkohol:
13 %
Lagring: 
Stål
Velegnet til: 
Fisk og skaldyr, Fjerkræ og Gris
195,-
Udsolgt
  • Beskrivelse

    Riesling Steinrassel 2015, Matthias Gaul

    Markvin på 100 % Riesling fra sydhang med stenet kalkjord. Vinificeret og lagret på stål.

    Tæt, mineralsk og med saftig citrusfrugt, kvæde og fersken. Mineraliteten og syren balanceres flot af tætheden i frugten. Lang eftersmag.

    Drik den til kraftigere retter med fisk/skaldyr eller prøv den til fjerkræ eller gris.

  • Producenten
    Tysklands store rødvinstalent: i 2017 vinder af Vinums pris for bedste tyske rødvin og "Aufsteiger des Jahres" i vinguiden Eichelmann.

    Matthias Gaul er et af Tysklands helt store talenter - siden 1996 har han drevet familievinbruget i det nordlige Pfalz og i hans tid er markarealet udvidet fra 16 ha til 24 ha. Jordbunden i vinmarkerne er hovedsageligt kalket ler. Markarbejdet foregår i hånden og Matthias Gauls "Wir lassen unseren Trauben Zeit" - "vi giver vores druer tid" i betydningen at det der skal til for at give de bedste druer, det er det der bliver gjort.

    Læs mere
  • Kort
  • Anmeldelser

    6 stjerner Gastro

    Matthias Gaul hører til blandt Tysklands største yngre producenter med flere priser i bagagen. Hans udnævnelser kan jeg forstå, når jeg smager på denne bombe af mineralitet for sydvendte, kalkrige skråninger. Det dufter af våde sten og hav, og ude ved den brusende kyst sprøjter det med mandarin og citronsaft, moden pære og en smule honningkaramel pakket ind i afrundet, behagelig syrlighed. Det er afsindig tæt i strukturen med en imponerende koncentration og kompleksitet. Det er Pfalz i en sjældent set svulstig og frugtig stil og jeg vurderer vin til at have et enormt potentiale. Faktisk blev den bedre og bedre i løbet af de par dage, den stod i køleskabet. At denne kunne blive dér så længe, undrer mig, for den smager afsindig godt og kæmper sig ind som noget af det bedste jeg har smagt fra området.