Quinta Santa Eufemia, Douro

Quinta Santa Eufemia, Douro

Quinta de Santa Eufemia blev grundlagt i 1864. Ejendommen er på 45 ha. og man har produceret under egen etiket siden 1994. Ejendommen har hele tiden været drevet af samme familie, så traditionerne holdes i hævd - dyrkning af ældgamle stokke på terraserede marker, hvor maskiner ikke kan komme til og traditionel vinifikation med trædning af druerne i lagares.

Lavet på 70 % Touriga Nacional og 30 % Tinta Roriz høstet sent for størst mulig modenhed.
Druerne er på traditionel vis trådt i lagares, lave cementkar, for optimal ekstraktion af farvestoffer, smagsstoffer og tanniner. Vinen lagres først ½ år på ståltank og derefter 2 år på små træfade. Det er vin med enorme mængder syre og tannin, der kræver mange års lagring på flaske. 

Næsten sort farve og intens bærduft med noter af sorte kirsebær, brombær og hindbær. Smagen er nærmest voldsom med fast struktur og høj syre. Meget lang eftersmag.

Kan drikkes nu til chokoladedesserter eller stærke oste, men kan med fordel gemmes minimum til 2025.

Land:
Portugal
Område:
Douro
Servering:
13 - 14 °C
Alkohol:
19 %
vintage_port_quinta_eufemia
350,-