Kollwentz, Burgenland

Østrigsk topproducent; den eneste, der laver både rødvin, hvidvin og søde vine i international topklasse.

Det kan være svært at finde vinene fra Kollwentz uden for Østrig - vinhuset har et stærkt hjemmemarked. Og med god grund: maksimale 5 stjerner i Falstaff og maksimale 5 kongekroner i Vinaria betyder, at her har vi en vinproducent i international topklasse. Det er kun ganske få producenter, der har så flot en klassifikation. Specielt for Kollwentz er, at de som det eneste vinhus i Østrig formår at holde det høje niveau både i hvidvine, rødvine og dessertvine! 

Som de beskriver det i Falstaff; hos Kollwentz kan man altid regne med høj kvalitet - uanset årgang eller vintype. Og det er det, der kendetegner en stor producent; der findes ikke dårlige årgange, kun forskellige årgange.

Kollwentz hører hjemme i Burgenland, en af verdens ældste vinregioner. Der har bevisligt været dyrket vin i området siden år 700 fvt., og mange af familiens vinmarker har været kendt og beskrevet som fremragende helt tilbage i slutningen af 1500-tallet. Familien Kollwentz har ejet ejendommen siden 1775 og et par hundrede år senere - i 1970 - begyndte Anton Kollwentz at sælge tørre hvidvine af høj kvalitet under egen etiket og siden kom rødvinene hovedsageligt på Blaufränkisch med.

I dag er det sønnen Andi Kollwentz, der har ansvaret. Falstaff kalder ham "Vinens tikæmper", fordi han excellerer i alle discipliner af vindyrkning og vinfremstilling. Ejendommen er på ca 20 ha og der bruges kun druer af egen avl. Der dyrkes i realiteten økologisk og alt foregår i hånden, men der er ingen certificering. Alle vine lagrer på egetræsfade.

100 % Chardonnay fra kalkholdige marker i Leithagebirge hvor man har dyrket Chardonnay i næsten 900 år. Høstet i hånden og modnet på store fade af østrigsk eg med fint bundfald i 6 måneder.

Dejlig duft af melon, kvæde, citrus og hvide blomster. Mellemfyldig i munden med god friskhed. Lidt fyldigere stil end hvid Côte de Beaune.

Til lidt fyldigere retter med fisk eller skaldyr. God til kylling og til ost.

Land:
Østrig
Servering:
10 - 12 °C
Alkohol:
14 %
chardonnay-leithakalk_kollwentz
230,-

Lavet på 100 % Blaufränkisch fra kalkholdig jordbund i Leithagebirge. Høstet i hånden og modnet 21 måneder på små fade af fransk eg - nye og gamle. Flasket uden filtrering eller klaring.

Aroma af brombær, blåbær og solbær med noter af youghurt, solbærblad, peber, lakrids og vanilie. Tæt og intens men med god syre. Faste tanniner og lang, kompleks eftersmag.

Til oksekød, kalvekød eller løbende vildt.

Land:
Østrig
Område:
Burgenland
Servering:
15 - 17 °C
Alkohol:
14 %
250,-

100 % Blaufränkisch fra marker i Leithagebirge med en elevation på 180-200 moh. Jordbunden er kalkholdig, druerne er høstet i hånden. Modnet på hovedsageligt brugte fade af fransk eg i 21 måneder og flasket uden klaring eller filtrering.

Tæt, mørk bærfrugt med strejf af krydderier som kardemomme, vanilie, sort peber og og tørret ingefær. Stor frugtintensitet med frisk syre, fine tanniner, saftighed og mineralitet. Flot længde i eftersmagen.

God madvin, der passer til kraftige retter med lyst kød eller mellemkraftige retter med mørkt kød.

Land:
Østrig
Område:
Burgenland
Servering:
15 - 17 °C
Alkohol:
14 %
250,-

Tatschler nævnes første gang som en fremragende vinmark i 1570. Marken ligger 200-240 moh beskyttet mod vind og med en sydøstlig eksponering. Jordbunden er kalk over skifer og druerne opnår stor modenhed balanceret af en frisk syre i denne mark. 100 % Chardonnay høtet i hånden. Vinen er gæret på fad og modnet med fint bundfald på små fade af fransk eg i 18 måneder.

Fed og fyldig i aromaerne med moden stenfrugt, honning og krydderier. Fyldig og intens i munden, men med en frisk syre og en del mineralitet. Meget lang eftersmag.

Til fyldige retter med fed fisk, hummer eller kylling. Klarer nemt smør, fløde og ostebaserede saucer.

Land:
Østrig
Område:
Burgenland
Servering:
10 - 12 °C
Alkohol:
14 %
495,-

Gloria nævnes første gang som en fremragende vinmark i 1570. Marken ligger 300-325 moh - Kollwentz' højest beliggende mark - omkrandset af skov, hvilket giver en kølende indflydelse. Jordbunden er kalkholdig ler med et stort indhold af kridt og druerne fra denne mark giver meget mineralske vine med stor intensitet. 100 % Chardonnay høstet i hånden. Vinen er gæret på fad og modnet med fint bundfald på små fade af fransk eg i 18 måneder.

Intens og elegant duft af melon, fersken og citron med mineralske elementer. Mineraliteten dominerer i smagen bakket op af elegant frugt og forfriskende syre. Lange eftersmag - flot vin!

Til fisk som pighvar, rødtunge osv med citron eller en god kylling.

Land:
Østrig
Område:
Burgenland
Servering:
10 - 12 °C
Alkohol:
14 %
495,-

Fra små parceller med Chardonnay beliggende mellem 220 og 300 moh. Høstet i hånden. Gæret og lagret med fint bundfald på små fade af fransk eg i 18 måneder.

Fyldig og intens duft af honningmelon, vanilie, krydderier og mineralitet. Frisk og mineralsk med en meget lang eftersmag - flot balanceret.

En vin, der klarer de fleste retter. Bedst til fyldige retter med fisk eller fjerkræ.

Land:
Østrig
Område:
Burgenland
Servering:
8 - 12 °C
Alkohol:
13,5 %
495,-