Jean-Louis Denois, Limoux

Limoux er en sydfransk appellation i det bjergrige landskab sydvest for Carcassonne, med en meget lang tradition for mousserende vine. Det boblede i Limoux allerede i 1531, 100 år før Dom Perignons fødsel og længe før den første Champagne.

Mødte Denois på vinkursus i Frankrig. På det tidspunkt arbejdede han som lille champagnenegociant i champagne.
Næste gang vi mødtes havde han solgt og realiseret drømmen om at være vinbonde i Limoux med vægten på Chardonnay, Pinot Noir både som stille vin og som mousserende. Fine vine og fin presse – imponerende friskhed i de stille vine og kåret som Sydfrankrigs bedste producent af bobler. 
2 år senere mødtes vi igen. Nu havde Jean Louis solgt ejendommen med god fortjeneste og købt en ny og større, som han i dag driver med stor succes.

Kernen er stadig produktion af mousserende vine på champagnemetoden. Champagnedræberen, eller Tradition Extra Brut, fra Denois er vores mest solgte mousserende vin. Pinot Noir og Chardonnay lavet som en rigtig champagne og med 24 mdr. sur lie. Vinen er virkelig et fint og bedre alternativ til de billigere champagner.

Klimaet i Limoux og omegn er køligt efter sydfranske forhold og med mange marker på nordlige skråninger holdes syren høj og frugten delikat.

Denois arbejder økologisk og flere af hans vine er fremstillet uden brug af svovl.
 

Charmerende lillebror til den flotte "Champagnedræber". Lavet på Pinot Noir, Syrah og 30% Chardonnay. Lavet efter den traditionelle metode for kvalitets mousserende vin med andengæring på flasken og efterfølgende lagring på gæringsbundfaldet på ikke mindre end 36 mdr., hvilket er med til at give små fine bobler og en fin kompleksitet. Må ikke kalde sig Champagne, da den ikke kommer fra Champagne. Må ikke kalde sig Crémant de Limoux, da der ikke er Chenin Blanc i. Men sandheden ligger jo i glasset…

Flot farve med et ganske let kobberskær og masser af fine, små bobler. Duften er ret vinøs med røde bærnoter og et strejf af citron. Smagen er frisk med fine bærelementer.

Dejlig aperitifvin, men er faktisk fremragende til en lang række madretter. til lettere retter med fisk, skaldyr og fjerkræ. Rigtig fin til sushi!

Land:
Frankrig
Område:
Languedoc
Servering:
8 - 10 °C
Alkohol:
12 %
130,-

Lavet på ren Pinot Noir og vinificeret efter den traditionelle metode - det, der tidligere hed Champagnemetoden.

Flot farve med et ganske let og lyserødt skær. Masser af fine, små bobler. Duften er frisk og delikat, med typiske noter af jordbær. Disse elementer går igen i smagen, der er forfriskende og cremet.

Velegnet som aperitif, men går også fint til mad. Prøv den til tuncarpaccio eller stegt kylling og capresesalat.
 

Land:
Frankrig
Område:
Languedoc
Servering:
8 - 11 °C
Alkohol:
12 %
denois_brut_rose
Spar 120,-
140,-
120,-
140,- pr. flaske. Ved køb af 6 flasker spar 120,-

Champagnekvalitet fra Limoux. 50% Pinot Noir og 50% Chardonnay.  60% af basisvinen er gæret på små egefade og der er mindst 36 mdrs. gærkontakt efter 2. gæring på flaske, hvilket bidrager til det komplekse udtryk. Må ikke kalde sig Champagne, da den ikke kommer fra Champagne. Måtte tidligere ikke hedde Crémant de Limoux, da der ikke er Chenin Blanc i, men nu er reglerne lavet om - og sandheden ligger jo i glasset…

Der står degorgement-dato på etiketten, og Denois angiver selv at vinen har godt af at ligge ca 6 måneder efter degorgementdatoen.

Flot farve med et ganske let kobberskær og masser af fine, små bobler. Duften er fyldig, med elementer af æble, grape, citron og brioche. Disse elementer går igen i smagen, der er lige en anelse mere frugtig end Champagne og med en anelse mindre syre.

Champagnedræberen er naturligvis dejlig som aperitif, men er faktisk fremragende til en lang række madretter. På grund af vinens fylde klarer den faktisk forholdsvis kraftige retter med fisk, skaldyr og fjerkræ - gerne serveret med fløde eller smørbaseret sauce. Rigtig god til ost, og klarer alle ostetyper undtagen modne blåskimmeloste.

Land:
Frankrig
Område:
Languedoc
Servering:
8 - 11 °C
Alkohol:
12,5 %
5-stjerner-gastr0
Spar 120,-
150,-
130,-
150,- pr. flaske. Ved køb af 6 flasker spar 120,-