Clos des Fous, Chile

clos_des_fous_people_chile
Spydspidsen i den chilenske vinrevolution

Clos des Fous er et resultat af fire venners vision om noget helt nyt fra Chile. Med Pedro Parra i spidsen - Chilensk vins pt. mest indflydelsesrige person - udforskes nye og mere ekstreme terroirs, der gør op med Chilensk vins image som forudsigeligt, upersonligt og kedeligt.

Den nye vinmarksguru i Chile Pedro Parra kaldes ofte "Dr. Terroir" - et navn, han dog selv frabeder sig. Med en Ph.D i terroir fra Institute Agronomique Nationale i Paris er han den eneste terroir-specialist, der arbejder uden for Frankrig, og han har haft en enorm indflydelse på kvalitetsudviklingen i Chilensk vin.

Aurelio Montes stod i spidsen for den første Chile revolution. Pedro Parra leder den nye kvalitetsrevolution i Chile: ”det nye og mere ekstreme Chile”.

Clos des Fous er skabt af 2 venner, Pedro Parra og Francois Massock, der mødtes under vinstudier i Bourgogne. De ville lave vine fra vinstokke, der voksede under mere ekstreme konditioner, længere mod syd, tættere på kysten og højere oppe i Andes. Det var lidt skørt og deraf navnet Clos des Fous.

De søgte vinstokke med en mere moderat vækst. Dybere rødder større finesse og bedre balance i vinene. De havde Bourgogne som forbillede Pedro Parrra er en af de mest efterspurgte vindyrknings konsulenter i Chile. Han har hjulpet Montes med deres plantegninger på bjergsiderne.

Pedro Parra har konsulteret for Montes, De Martino, Concha y Toro, Matetic, Errazuriz, Koyle og Mont Gras samt en række fremtrædende Argentinske producenter. Han siger, at terroir handler mere om fornemmelse end om videnskab, men at det har taget ham en Ph.D. at finde ud af det.

Den traditionelle måde at plante vin i Chile, hvor filosofien har været at bare man havde jord og adgang til vand, så var resten lige meget, beskriver han som "godt til at dyrke Carmenère, men dårligt til alt andet. Côte-Rôtie og Bourgogne er hvad de er pga stejle skråninger og klipper - det samme gælder for Chile".

Med den filosofi har Pedro Parra fundet exceptionelle terroirs i Chile, hvor jordbund, topografi og klima spiller optimalt sammen med druesort om at skabe vine, der opnår personlighed og naturlig balance uden at skulle efterjusteres med syre, tannin osv.
 

Pedro Parra og det øvrige dream-team

Francois Massoc - uddannet ønolog i Beaune i Bourgogne, hvor han har arbejdet sammen med bl.a. Louis Michel Liger-Belair. Han regnes i dag for en af Chiles bedste ønologer.

Paco Leyton - vitikulturalist, som har lavet banebrydende arbejde med Pinot Noir i Chiles sydligste vinregion Malleco.

Albert Cussen - administrator og ildsjæl. Albert har involveret sig i Clos des Fous med sit hjerteblod efter en strålende karriere i den chilenske forretningsverden - bl.a. som administrerende direktør hos Concha y Toro.

Lavet overvejende på Cinsault blandet med Païs, Carignan og Syrah. Gæret på stål og cement og lagret delvist på store, brugte fade - ingen ny eg. Hver sort er vinificeret for sig og blandet til den endelige blanding.

"Pour ma gueule" betyder noget i retningen af "til min tørst" , så den er lavet til at være læskende. Duften er ren, rød frugt blandet med sorte kirsebær, sort peber og viol. De samme noter går igen i smagen med fin fylde i strukturen, blide tanniner og god mineralitet.

Til enkle kødretter - gerne grillet.

Land:
Chile
Område:
Itata
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
14 %
pmg-cinsault_closdesfous
Spar 186,-
100,-
69,-
100,- pr. flaske. Ved køb af 6 flasker spar 186,-

Pour ma gueule betyder noget i retningen af til min mund og er betegnelsen for den vin, man gemmer til sig selv og sine venner - en enkel og letdrikkelig vin.

Lavet på Pinot Noir fra unge stokke i en mark plantet af Pedro Parra i 2011 med høj plantetæthed. Pedro Parra er sydamerikas førende jordbundsekspert og stor Bourgogne-entusiast, så der er ingen tvivl om, at han har valgt det perfekte match mellem druesort, jordbund og klima.

Ret tæt i stilen for en Pinot Noir - god modenhed i frugten balanceret af en fin friskhed. 

God vin til fjerkræ og fuglevildt samt lamme og kalvekød.

Land:
Chile
Område:
Itata
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
14 %
Spar 186,-
100,-
69,-
100,- pr. flaske. Ved køb af 6 flasker spar 186,-

100 % Cabernet Sauvignon fra Alto Cachapoal. Jordbunden er gruset og kalkholdig gammel flodbund fra gletsjerfloden Cachapoal. 100 % afstilkning, koldmaceration og gæring på cement uden tilsætning af gær. Lagret på cement og en lille smule på gamle fade.

Duften domineres af solbær, hyldebær og kirsebær samt peber og et let urtet element. Ren i munden med balanceret syre, 
bløde, fine tanniner og udtalt mineralitet.

Med den faste tanninstruktur er vine på Cabernet Sauvignon-druen generelt velegnede til retter med oksekød og lammekød - gerne serveret rødt. Den flotte intensitet og bærfrugt gør vinen velegnet til reducerede saucer - passer aromatisk fint med fx timian.

Land:
Chile
Område:
Alto Cachapoal
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
14 %
150,-

Blanding af Carignan, Paìs, Carmenère, Syrah, Malbec og Cinsault fra gamle upodede stokke plantet "en gobelet", dvs uden opbinding (bush vines), og som aldrig har været kunstvandet. Høstet i hånden og gæret i cementtank uden tilsætning af gær.
Lagret et år på hovedsageligt brugte fade af fransk eg.

Duft af røde kirsebær og hindbær med florale elementer af kamille og udtalt mineralitet. Smagen er frisk, balanceret og meget vedholdende med god syre og balanceret tannin.

Clos des Fous er et projekt startet af vinmarksguruen Pedro Parra i samarbejde med ønologen Francois Massoc, der er uddannet i Bourgogne og har arbejdet for stjerner som Louis Michel Liger-Belair.
Clos des Fous dyrker vin under nogle af de mest ekstreme forhold i Chile - fx i Alto Cachapoal i forbjergene til Andes i næsten 1.000 moh, eller i Malleco, Chiles sydligste vinregion, hvor skydække er med til at holde alkoholniveauet nede og give vine med balance og nerve.
Land:
Chile
Område:
Itata
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
13,5 %
150,-
100 % Chardonnay fra to områder i Alto Cachapoal - Chiles højest beliggende vinmarker i forbjergene til Andes og tæt på snegrænsen i 950 meters højde. Det ene område er gruset, gammel flodbund mens det andet er kalkholdig ler med vulkanske sten. Vinen har ikke fået fadlagring, men har lagret 12 måneder på bærmen (de døde gærceller fra gæringen), for ekstra mundfornemmelse og større kompleksitet.
 
Duft af citron, hvid fersken og pære. I smagen er der en flot balance mellem frisk syre og en elegant smørfedme. Ren og mineralsk med en fin og vedholdende eftersmag.
 
Velegnet til de fleste retter med fisk og skaldyr - særlig kogt eller smørstegt med syrlig sauce. Rigtig fin også til stort set alle ostetyper på nær blåskimmel.
Land:
Chile
Område:
Alto Cachapoal
Servering:
8 - 9 °C
Alkohol:
14 %
Spar 180,-
150,-
120,-
150,- pr. flaske. Ved køb af 6 flasker spar 180,-

Lavet på 100 % Pinot Noir hovedsagelig fra det kølige Traiguén i Malleco - det sydligste vinområde i Chile, hvor regn og stiv kuling er vigtige elementer. Også druer fra Pucalán i Aconcagua Coast.
Malleco er fremragende til Pinot Noir og Chardonnay, mens de fleste andre druesorter har svært ved at modne i den kølige region.
Der dyrkes økologisk og med visse biodynamiske principper, men vinene er ikke certificerede.
Gæret uden gærtilsætning og lagret på ståltank - ingen fad.

Land:
Chile
Område:
Malleco
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
13,5 %
150,-

Aromatisk Pinot Noir fra biodynamisk dyrkede marker i Malleco lagret 2 år på brugte fade.Jordbunden er præget af vulkansk aske med små sten - en veldrænet jordbundstype, der giver et naturligt lavt udbytte.

Klassiske aromaer af røde kirsebær og rose suppleret med noter af salvie, mynte sød lakrids. Fløjlsblød i munden med en lang eftersmag - Pedro Parra kalder selv stilen for "funky-punky".

Velegnet til retter med fjerkræ eller flyvende vildt. Har dog rigeligt med intensitet til også at klare lam, gris eller kalv.

Land:
Chile
Område:
Malleco
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
15 %
225,-

100 % Pinot Noir fra en 4 ha stor mark i Aconcagua Costa, der ligger blot 7 km fra Stillehavet. Marken er anlagt af Pedro Parra i 2007 med topkloner af Pinot Noir fra Gevrey-Chambertin og Vosne-Romanée plantet med meget stor beplantningstæthed (10.000 planter/ha). Den høje beplantningestæthed giver større konkurrence mellem planterne og får dem til at søge dybere med rødderne. Dette er helt efter Parras filosofi, da han mener, det er i dybden, vinene henter energi og mineralitet. De fire ha er beplantet i ti forskellige plots og egentlig har tanken været at man kunne lave ti forskellige vine fra marken.

Intens duft af røde bær med strejf af bærlikør og muld. Kraftig smag for en Pinot Noir, men flot balanceret og meget elegant.

Velegnet til retter med fuglevildt, med kalv eller med oksekød.

Land:
Chile
Område:
Aconcagua Costa
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
14,5 %
Pinot Noir Pucalan Arenaria Clos des Fous
280,-

Würm er en ny topvin fra Clos des Fous på Cabernet Sauvignon hovedsageligt fra Alto Cahapoal - den østligst beliggende vinregion i Chile med nogle af landets højest beliggende vinmarker. Den høje beliggenhed giver store temperaturudsving mellem nat og dag, og sikrer en fin friskhed i selv meget moden frugt.

Elegant og meget ren solbær-intensitet i næsen med fine fadnoter. Smagen er fyldig og moden, men med en dejlig kølighed og mineralitet, der balancerer den flot.

Klassisk kødvin, der skal drikkes til det bedste okse eller lammekød.

Land:
Chile
Område:
Alto Cachapoal
Servering:
15 - 17 °C
Alkohol:
14,5 %
295,-

Chilensk Corton! Ny hvid topvin fra Clos des Fous. 100 % Chardonnay - biodynamisk dyrket fra en lille parcel på 1/3 ha i Traiguen, der ligger i Malleco - Chiles køligste vinregion. Kontinentalt klima med en del skydække og regnfald giver intense vine med god friskhed og vindyrkning uden kunstvanding - præcis som det skal være. Vulkansk jordbund giver vinen mineralitet og nerve - årlig produktion ca. 1.000 flasker. 

Kompleks og intens vin  - næse med æble, ananas, abrikos, jern og røg. Smagen er fyldig, lang og vedholdende. Full-bodied og elegant på samme tid. Imponerende vin.

Til de bedste retter med fisk og skaldyr - pighvar, hummer osv. Gerne med smørbaseret sauce - fx brunet smør med ingefær. Flot vin også til kylling fra Gothenborg eller modne komælksoste.

Land:
Chile
Område:
Malleco
Servering:
10 - 12 °C
Alkohol:
15 %
295,-

Malbec fra granitholdig mark plantet i 1914 i Bío-Bío blandet med lidt Carignan fra 80 år gamle stokke. Modnet på nye barriques.

Flot, balanceret og intens næse med elementer af mørk frugt og krydderier. Imponerende balance og lethed i munden på trods af stor, stor intensitet - kølig koncentration og fantastisk lang eftersmag. Sydamerikansk frugtintensitet med europæisk mineralitet og balance.

Drik den til det bedste stykke velhængt oksekød.

Land:
Chile
Område:
Bío-Bío
Servering:
15 - 17 °C
Alkohol:
14 %
325,-