Castello di Monsanto, Chianti

monsanto_cellar_chianti_full_width
Castello di Monsanto, Chianti

International berømt og anerkendt Chianti-ejendom med klassiske vine. Markvinen Il Poggio er flagskibet indenfor Sangiovese og en af Toscanas vinøse skatte. Klassisk ejendom i Chianti vidt berømmet for markvinen "Il Poggio" som lagrer forrygende, 25-30 år i kælderen er ikke noget problem. Ved siden af »Il Poggio« produceres en utrolig flot ren Sangiovese, Bianchi’s egen favorit, på udvalgte druer og med lang fadlagring (20 mdr.) på små, nye franske egefade, en fin, elegant og fyldig Chianti Classico, den internationale prestigevin Nemo på 100% Cabernet Sauvignon og modnet 15 mdr. på små nye egefade og en særdeles fin lille »Hus-Chianti«, Monrosso, modnet 12 mdr på botti. Derudover laver Monsanto også en fin Bourgogne inspireret Chardonnay og en eksklusiv Vin Santo.

Familien Bianchi har headhuntet en af vinmagerne fra Ornellaia til at styre produktionen fra og med årgang 2001. Ønsket har været af focusere lidt mere på frugten på bekostning af de mere klassiske oxidative elementer, uden at falde i den internationale grøft. Et ønske fra datteren Laura, som faderen Fabrizio, der er inkarneret traditionalist, nu endelig er gået med til.

"Castello di Monsanto remains a reference-point estate in Chianti Classico, with classically leaning wines that deliver superb quality as well as value" Antonio Galloni - Vinous

Chianti fra Colli Senesi området. Vinificeret på stål og fadlagret på store slavonske egefade.

Herlig frugtig Chianti med kirsebær, roser, ymer, engelsk lakrids og friske urter i næsen. Saftig og frisk - men dybere end Monrosso plejer at være. Imponerende lang afslutning med klassisk Sangiovese-bid.

Virkelig god madvin til kraftige pastaretter, pizza, stegt kyllling, gris eller kalv.

Land:
Italien
Område:
Toscana
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
13,5 %
chianti_monrosso_monsanto
100,-

Klassisk og traditionel Chianti Classico fra Monsanto. 90 % Sangiovese og Canaiolo og Colorino for resten. 12 måneder på 5000 liters slavonske fade.

Arketypisk næse med kirsebær, the og lidt mandler. Frisk smag med røde bær, mørkere kirsebær og friske tanniner.

Fin madvin i kraft af friskheden og tanninerne, bedst til kød og fin til at klare fedt tilbehør.

Land:
Italien
Område:
Toscana
Servering:
14 - 15 °C
Alkohol:
13,5 %
120,-

Elegant Chardonnay fra nordøst-vendt mark, hvilket er med til at bibeholde en god friskhed i frugten. Halvdelen af vinen er lagret på 500 liter store egetræsfade og halvdelen på stål. Vinen lagres to år på flaske, før den sendes på markedet.

Chardonnay fra Monsanto har været lavet siden 1980, og det er måske den mest elegante Chardonnay, der laves i Toscana, hvor de ofte har en tendens til at blive lidt gumpetunge.

Elegant næse med elementer af fersken, citrus samt lidt smør og vanilie. Chassagne-lignende struktur med rank fylde og kølig mineralitet. Lang eftersmag.

Med sin pæne fylde, fine syre og let ristede fadpræg egner denne vin sig rigtig godt til fisk og skaldyr stegt eller på grillen. Fin også til stegt fjerkræ eller til ost.

Land:
Italien
Område:
Toscana
Servering:
10 - 12 °C
Alkohol:
13,5 %
170,-

Klassisk og traditionel Chianti Classico fra Monsanto. 90 % Sangiovese og Canaiolo og Colorino for resten. 12 måneder på 5000 liters slavonske fade.

Arketypisk næse med kirsebær, the og lidt mandler. Frisk smag med røde bær, mørkere kirsebær og friske tanniner.

Fin madvin i kraft af friskheden og tanninerne, bedst til kød og fin til at klare fedt tilbehør.

Land:
Italien
Område:
Toscana
Servering:
14 - 15 °C
Alkohol:
13,5 %
monsanto_chianti_classico
200,-

Fremragende, topanmeldt Chianti Classico Riserva. 90% Sangiovese og 10% Canaiolo og Colorino, fadlagret 18 mdr på mindre egefade.

Fin, fin næse med kirsebær, tranebær, salvie, marcipan og lidt træ. Fyldig moden frugt og klassiske Sangiovese tanniner i den lange smag. Textbook Chianti!

Til italienske retter med kalvekød og krydderurter eller fuglevildt m. svampe
Land:
Italien
Område:
Toscana
Servering:
15 - 17 °C
Alkohol:
14 %
96p-james-suckling
250,-

En af de første super toscanere. 100% Cabernet Sauvignon fra mark plantet i 1976, fadlagret på små Barriques.

Mørk intens næse med solbær, syltet brombær, lakrids, bitter chokolade og vanille. Meget intens og fyldig smag med fed mørk frugt og lang fast eftersmag - meget potent Cabernet Sauvignon.

Til meget kraftige retter med stegt eller grillet kød. Tilbehøret må gerne havde lidt sødme.

Land:
Italien
Område:
Toscana
Servering:
15 - 17 °C
Alkohol:
14 %
350,-

Lavet på 100 % Sangiovese Grosso plantet i 1968. Vinen laves kun i topårgange og blev lavet første gang i 1974. Oprindelig blev den lavet som en protest mod de daværende appellationsregler i Chianti Classico, der krævede at man blandede inferiøre druetyper i vinen.

Sangiovese Grosso er den kvalitetsmæssigt overlegne klon, man bruger i Chianti og til Brunello i Montalcino. Denne vin laves kun i de bedste årgange og i en stil, der er lidt mere international end husets øvrige vine. Lagres 18 måneder på nye 500-liters fade af fransk eg og derefter et år på flaske, inden den frigives.

Meget intens duft af friske bær og elegante noter fra fadet. Kraftig, men flot balanceret i smagen med imponerende tanninstruktur. Smager godt nu og vil udvikle sig flot mange år endnu.

Velegnet til kraftigere kødretter - eksempelvis med lam okse eller vildt. Kan gemmes i mange år, hvorved den vil udvikle animalske noter, der passer godt sammen med vildt og svampe.

Land:
Italien
Område:
Toscana
Servering:
15 - 17 °C
Alkohol:
14 %
425,-

Legendarisk enkeltmarks Chianti lavet 90% Sangiovese og lidt Canaiolo og Colorino, lagret 20 mdr på mindre egefade. Mængden af nyt fad har været aftagende de senere år.

Flot madvin til enkle kraftige kødretter. Prøv f.eks. til klassisk toscansk flæskesteg"Arista" med citron og rosmarin eller en t-bone fra grillen med citron eller balsamico.

Il Poggio er en nærmest udødelig vin, der overrasker i sin evne til udvikle sig over tid; man smager en årgang og tænker "den skal lige bruge to år på at åbne sig". To år senere tænker man det samme. Il Poggio skal typisk være 10-12 år gammel, før den for alvor viser, hvad den kan. Den smager dog heldigvis også helt forrygende selv når den er for ung.
 

Land:
Italien
Område:
Toscana
Servering:
15 - 17 °C
Alkohol:
14 %
495,-