Bodegas Vetus, Toro og Rueda

Toro er et vinområde i Castilla y León lige vest for Ribera del Duero – tæt på grænsen til Portugal, hvor floden Duero bliver til Douro. Toro fik D.O.-status i 1987 og vinene nyder stigende anerkendelse og popularitet. Stilmæssigt ligger vinene tæt på stilen i Ribera del Duero, men måske med en endnu mere sødmefuld intensitet.

Toro ligger på den spanske højslette med marker i 600-750 meters højde over havet. Området har mange solskinstimer, meget lidt nedbør, varme somre og kolde vintre og store temperaturforskelle mellem dag og nat.

Den meget sandede jordbund betyder, at Phylloxera-lusen flere steder ikke kan leve, og der er derfor en del marker i området, hvor vinstokkene er upodede.

Vinene fra området var kendte tilbage i middelalderen og har for nylig fået ny opmærksomhed efter at vigtige producenter i Rioja, Ribera del Duero og endda Bordeaux har fået øjnene op for områdets kvalitetspotentiale og har etableret bodegaer i Toro.

DRUESORTER

Tinta del Toro hedder den lokale variant af Tempranillo, og det giver god mening at skelne. Tinta del Toro har vokset i området i århundreder og har tilpasset sig det barske klima, hvilket er med til at give Toro-vinene deres ekstra intensitet.

Der dyrkes også Garnacha i området, men de røde vine skal laves på ren Tinta del Toro.

VINSTIL

De røde vine fra Toro er intense og koncentrerede med meget moden frugtighed i fin balance. De minder meget om vinene fra Ribera del Duero, men med lidt større intensitet og et lidt enklere udtryk. Generelt er prisniveauet lavere end i Ribera.

BODEGAS VETUS

Bodegas Vetus laver vin både i Toro og i naboregionen Rueda, hvor man har besiddelser i de højest beliggende marker med meget gamle vinstokke. Druesorten i Rueda er Verdejo, der giver Sauvignon Blanc lignende vine med stor friskhed.

Vetus er den del af Grupo Artevino, der også ejer Finca Villacreces i Ribera del Duero samt Bodegas Izadi og Bodegas Orben i Rioja.

Lavet på 100 % Verdejo de højest beliggende marker i Rueda. Vinstokkene vokser som buske (Gobelet eller Bush Vines) mellem 810 og 930 meters højde over havet. Markernes høje beliggenhed er med til at give en fin syre/frugt-balance, da den store temperaturforskel mellem dag og nat giver intense vine, der bevarer friskheden. Sandet jordbund er med til at give en mere ekspressiv aroma. Høstet i hånden og vinificeret på stål - ingen fad.

Intense noter af citrus og tropisk frugt i både duft og smag. Mineralsk udtryk og en lang eftersmag.

Verdejo-vine i denne friske stil kan minde om Sauvignon Blanc. Velegnet som aperitif og passer godt til tapas med fisk og skaldyr.

Land:
Spanien
Område:
Rueda
Servering:
7 - 10 °C
Alkohol:
13 %
100,-

Lavet på 100 % Tinta del Toro - den lokale klon af Tempranillo. Lagret 9 måneder på fad - 50 % amerikansk eg og 50 % fransk eg. Halvdelen af fadene er nye mens den anden halvdel er et år gamle.

Dyb, sortrød farve og en frisk og sund bærpræget aroma med let vaniliepræg. Fin intensitet og koncentration i frugten med forfriskende syre, modne tanniner og en lang eftersmag.

Den meget intense smag gør vinen velegnet til kødretter med meget smag. Det let sødlige fadpræg og den fine frugtkoncentration understøtter både smagskoncentrationen i braisserede retter og det let røgede element i grillet/stegt kød. Serveres ved 14-16 grader og kan med fordel dekanteres.
 

Land:
Spanien
Område:
Toro
Servering:
14 - 15 °C
Alkohol:
14 %
92_p
100,-

Lavet på ren Tinta del Toro - den lokale klon af Spaniens nationaldruesort Tempranillo. Lagret 12 måneder på nye fade af fransk eg. 

Flot og klar rød farve med ganske let orange kant. God intens duft af kirsebær og jordbær med let sødligt krydderi. Smagen er elegant og intens med god frugtighed og begyndende tertiære elementer af skovbund, læder og tobak. God syre og modne tanniner samt en meget lang eftersmag.

Kombinationen af stor frugtkoncentration og flere års flaskelagring gør vinen velegnet til retter med vildt eller endnu bedre - de bedste udskæringer af krogmodnet oksekød.

Land:
Spanien
Område:
Toro
Servering:
15 - 17 °C
Alkohol:
14,5 %
150,-

Lavet på 100 % Tinta del Toro, den lokale klon af Tempranillo. Fra en Camparron-marken med over 100 år gamle stokke plantet før phylloxera. De gamle stokke giver et naturligt lavt udbytte med stor koncentration og Celsus laves kun i de bedste år. Modnet 14 måneder på nye, franske barriques.

Intens og koncentreret med aroma af blåbær, brombær, vanilie, røg og læder. Full-bodied og koncentreret uden at være tung - flot balanceret og lang, lang eftersmag. Stor vin.

Velegnet til rødt kød - gerne fra grillen.

Land:
Spanien
Område:
Toro
Servering:
16 - 18 °C
Alkohol:
14,5 %
celsus_vetus
275,-