Bodegas Mengoba, Bierzo

mengoba_gregory_perez_full_width
Bodegas Mengoba, Bierzo

Bierzo ligger i den nordvestlige del af Spanien. Interessen for Bierzo er stigende, og som vinregion ser det lovende ud - der er lokale druesorter af høj kvalitet og de bedste vinmarker er veldrænede med skifer og granit i jordbunden; helt perfekt for at lave mineralske vine med karakter. Rødvinene i området bliver primært lavet på lokaldruen Mencia, der giver afbalancerede og frugtige vine. Bierzo er en meget ny appellation fra 1989 i det nordvestlige Spanien vest for Toro og Ribera del Duero. Klimaet er en blanding af det kølige og atlantiske, som du finder i Galicien, og det mere kontinentale og varme, som vi ser det i Ribera del Duero og Toro. De bedste vinmarker ligger i over 500 meters højde over havet og har jordbund med skifer eller granit, men alt for meget vin i regionen dyrkes i fed jord i lavere højder og laver pæne, men uinteressante vine.

De hvide druer er Godello, Dona blanca og Palomino og de røde Mencia og Garnacha Tintorera samt Estaladina, der menes at være identisk med Trousseau. Godello er vinverdenens nye hvide darling. Både de hvide og røde har bedst af moderat brug af fade.

Stilarten for de både de hvide og røde er ranke og friske med fine noter af pære, æbler og brød i de hvide og letkrydrede noter af røde bær og krydderurter i de røde. De bedste vine har moderat eller ingen fadpræg, men ofte en spændende og kompleks indflydelse fra længere tids modning på gærresterne ”sobre lias” eller ”sur lie”. Spændende vinoplevelser!

Vi arbejder sammen med Gregory Perez fra Mengoba, der har etableret sig som et topnavn på linje med den traditionsrige Palacio familie. Han er født i Bordeaux, hvor hans karriere inden for vin startede med ansættelser hos bl.a. Grand Puy Lacoste og Cos d'Estournel.

Alle marker er udvalgt ud fra kombinationen af druesort, stokkenes alder, jordbund og eksponering. Gregory arbejder efter økologiske principper, men i særligt fugtige år er han nødt til at sprøjte en smule mod svampesygdomme. Alt markarbejde foregår i hånden; tidligere arbejdede han med okser i nogle af de ældste marker, men de er blevet skiftet ud med et lille bæltekøretøj, der er lidt mere driftsikkert, og meget skånsomt overfor jorden. Der vinificeres helt naturligt uden tilsætning af gær, brugen af nye fade er minimalt, og der udvikles hele tiden på tingene; orange vin vinificeret på tinajas, Godello lagret under flor på et gammelt sherryfad osv. Der arbejdes med otte principper for øje -  vinden om jordbunden, Beskyttelse af biodiversitet, lokale druesorter, minimal sprøjtning (helst ingen, hvilket lykkes de fleste år), ingen ukrudtsmidler, lave udbytter, drueselektion i marken samt traditionel (naturlig) vinifikation og lagring.

Stilen i vinene er fantastisk ren og mineralsk – fantastiske madvine og fantastiske vine i det hele taget.

Lavet på Mencia fra ca 30 år gamle stokke blandet med lidt Alicante Bouschet - høstet i hånden vinificeret med fuld afstilkning. Vinificeret på stål - ingen fad.

Duften er domineret af solbær, kirsebær, solbærblad og med et let røget element. Mellemfyldig med god frugtintensitet, medium niveau af faste tanniner og en frisk syre. Pæn længde i eftersmagen.

Kan også bruges til rustik mad - spanske bonderetter som linser med peberfrugt og chorizo, braisserede oksehaler, men også til et stykke godt, grillet kød med enkelt tilbehør.

 

Land:
Spanien
Område:
Bierzo
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
13 %
Spar 120,-
90,-
70,-
90,- pr. flaske. Ved køb af 6 flasker spar 120,-
Lavet på de lokale sorter Godello og Dona Blanca. Godello kommer fra ca 20 år gamle stokke og Dona Blanca fra meget gamle stokke. Vinen får ikke noget fad, men lagrer ca 5 mdr. på gæringsresterne, hvilket er med til at give noget mere karakter og fylde.
 
Duften er domineret af æble, pære, citron og lime og med et let toastet element fra lagringen på gærrester. Smagen er fantastisk frisk, ren og med fin intensitet. Frisk syre og god eftersmag.
 
Brezo er en hvidvin med sin helt egen karakter og personlighed. Den har en flot balance og en fantastisk lækker friskhed. Velegnet til de fleste retter med fisk og også til skaldyr som jomfruhummer, rejer og kammuslinger.

 

Land:
Spanien
Område:
Bierzo
Servering:
8 - 10 °C
Alkohol:
12,5 %
Spar 120,-
90,-
70,-
90,- pr. flaske. Ved køb af 6 flasker spar 120,-
Lavet på ren Godello, der er lagret sur lie (på gærrester) på store 5000 liters fade i 10 måneder. 
 
Flot og intens duft af modent æble, pære, fersken, melon og anis. Ren og mellemfyldig i smagen, igen med stor, stor intensitet, kompleksitet, frisk, høj og velbalanceret syre samt en meget lang eftersmag - ægte stor hvidvin.
 
En hvidvin som denne, der scorer højt på balance, intensitet og syre klarer næsten enhver madmæssig udfordring fra det salte køkken. Særlig velegnet til fiskeretter med intenst smagende tilbehør som muslingesauce, svampe, rodfrugter osv. 
 
Land:
Spanien
Område:
Bierzo
Servering:
10 - 12 °C
Alkohol:
13 %
sobre-lias_mengoba
165,-
Hovedsageligt lavet på Mencia iblandet lidt Alicante Bouschet fra to forskellige marker. Den ene er beliggende i op til 850 moh og stokkene har en gennemsnitsalder på 80 år. Den anden ligger i 550 moh og stokkene er i gennemsnit 30 år gamle. Markerne pløjes med okser. Modnet 6 måneder på store fade.

Ren og klar intens duft af sorte kirsebær, brombær, enebær, lakrids og violer. I munden er vinen fyldig og frugtig med bløde tanniner og en let bitter afslutning - lang eftersmag.

En vin med en dejlig renhed og med rigtig god intensitet - fin syre og medium niveau af tanniner - alt i alt en vin, der klarer de fleste kødretter. Har det godt med intense smage fra tæt sauce eller i braisserede retter og varme krydninger fra peber, enebær, hvidløg osv.

Land:
Spanien
Område:
Bierzo
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
13 %
alicante-bouschet_mengoba
165,-

Topvin fra Mengoba. Lavet på Mencia og en lille smule Estaldina fra ca 80 år gamle stokke fra marker i ca. 700 meters højde over havet. Markerne pløjes traditionelt med okser som et af de sidste steder i Spanien. Druerne høstes i hånden og hele vinificeringen foregår i det samme vinfad - store fade af fransk eg, hvor vinen opholder sig i 11 måneder inden den flaskes uden filtrering, men med en let klaring.

Meget intens duft af solbær, solbærblad, sorte kirsebær, hindbær,  violer og røg. Smagen er også superintens, flot balanceret med en meget ren frugtighed, frisk syre og højt niveau af silkebløde tanniner - meget, meget lang eftersmag.

Stor vin med en kompleks struktur, der kan klare ret kraftige kødretter med tætte saucer - både af okse, lam og vildt. 

Land:
Spanien
Område:
Bierzo
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
13,5 %
230,-

Topvin fra Mengoba. Lavet på Mencia og en lille smule Estaldina fra ca 80 år gamle stokke fra marker i ca. 700 meters højde over havet. Markerne pløjes traditionelt med okser som et af de sidste steder i Spanien. Druerne høstes i hånden og hele vinificeringen foregår i det samme vinfad - store fade af fransk eg, hvor vinen opholder sig i 12 måneder inden den flaskes uden filtrering, men med en let klaring.

Meget intens duft af solbær, solbærblad, sorte kirsebær, hindbær, violer og røg. Smagen er også superintens, flot balanceret med en meget ren frugtighed, frisk syre og højt niveau af silkebløde tanniner - meget, meget lang eftersmag.

Stor vin med en kompleks struktur, der kan klare ret kraftige kødretter med tætte saucer - både af okse, lam og vildt. 

Land:
Spanien
Område:
Bierzo
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
13,5 %
250,-

Orange vin lavet på 100 % Godello fra højtbeliggende marker (600 moh.) med gamle stokke.
Orange vin er teknisk set grønne druer, der er vinificeret som rødvin; dvs. skallerne ligger med mosten under gæring. Ofte er denne type vin lavet i en let oxideret stil, og det er ved oxidering af fenolerne at den orange farve kommer.
Druerne kommer fra to marker med gamle stokke på Godello; Espanillo har skifer i jordbunden mens los Quilos har grus.
Las Tinajas har fået navn efter de lerkrukker, vinen er vinificeret og lagret i. 
En del af klaserne kommes hele i lerkrukkerne, mens en anden del afstilkes og knuses. Vinen gærer og lagrer herefter 70 dage med skaller og stilke, hvorefter den presses og lagrer yderligere 6 måneder på Tinajas.

Vinen har en lys kobber/orange farve. Nogen dybde i duften - fin friskhed og en lille smule tanninbid.

Orange vin giver nye gastronomiske muligheder. Denne type vin minder dels om en hvidvin med dens rene frugt og har også nogle af rødvinens egenskaber qua tanninerne fra skallen. Prøv orange vin til fx pulled pork.

Land:
Spanien
Område:
Bierzo
Servering:
10 - 12 °C
Alkohol:
11,5 %
350,-

Lavet på den meget sjældne Estaladina. Selv om der findes gamle stokke med Estaladina spredt rundt i Bierzo, kom druen ikke med, da bierzo DO blev etableret, så vinene på denne drue kan kun klassificeres som Vino de Mesa. Man mener, at Estaladina er identisk med Merenzao, der kendes i Valdeorras og som igen er identisk med den mere kendte Trousseau fra Jura. Imidlertid er Estaladina og Merenzao ikke helt identiske at se på, så måske er Estaladina en unik sort for Bierzo. Der arbejdes på at få den indlemmet i reglerne for DO Bierzo, da kvalitetspotentialet er rigtig højt.

Druerne kommer fra en mark med ca 70 år gamle stokke i beliggende 5-600 moh. Druerne høstes i hånden, trædes med fødderne og gærer med stilke i to amphoraer. Tappes på flaske efter ca 9 måneder - ingen filtrering og ingen svovl.

Elegant duft med stor intensitet og elementer af viol, frisk mynte, brombær og mineralitet. Helt fantastisk friskhed og balance i smagen - høj syre, stor intensitet! Lang, lang afslutning...

Klarer alle retter med kød - vinen fortjener en vellavet sauce.

Land:
Spanien
Område:
Bierzo
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
13,5 %
estaladi_a_gregory-perez
350,-

Topvin fra Mengoba! Fra ca 80 år gamle stokke på højbeliggende (850 moh) marker i Espanillo med skifer. Markerne blev tidligere pløjet med okser, men nu bruges et lille bæltekøretøj, der skulle påvirke jordbunden mindst muligt. Vinen er et field-blend med hovedsageligt Mencia og lidt Alicante og Godello, der alt sammen vinificeres sammen. Klaserne afstilkes ikke og de trædes med fødderne på gammeldags manér. Naturlig gæring på åbne kar og derefter lagring på store fade (600 hl). Ingen filtrering og bare en let klaring.

Vinen hed tidligere La Vigne de Sancho Martin, men da der er en anden vin i Spanien, der hedder Sancho Martin, hedder den nu El Rebolon.

Flot, skinnende blårød farve og en imponerende duft med elementer af blåbær, brombær og violer. Meget intens smag - præcis og klar med en frisk syre og et fast, men blødt tanninbid. Meget lang eftersmag.

Velegnet til retter med oksekød, lam eller løbende vildt. Kan klare meget intense saucer.

 

Land:
Spanien
Område:
Bierzo
Servering:
14 - 16 °C
Alkohol:
13,5 %
350,-

Nyhed fra Mengoba. Efter en tur i Jerez blev Gregory Perez interesseret i lagring under flor. Han spurgte, om han kunne købe et gammelt sherryfad - en såkaldt Bota. Han fik lov til at købe en 150 år gammel bota, som han har lagret noget godello af høj kvalitet på. Der udviklede sig flor oven på vinen lige som der gør på en fino-sherry. En bota rummer mellem 600 og 650 liter og de fyldes ikke helt op, så produktionen af denne vin er selvsagt yderst begrænset, og vi har været mere end heldige med at få 36 flasker til Danmark.

Meget elegant vin med fine noter af mandel, hasselnød, flødekaramel og citrus. Forfinet smag med udpræget umamielement og frisk syre. Anderledes og spændende vin.

En gastronomisk vin, der vil hæve de fleste retter til nye højder. På grund af vinens sjældenhed vil den dog nok oftest drikkes for sin egen skyld, men servér endelig lidt tapas til - ansjoser, Bellota-skinke, syltede artiskokker, grillet fisk, oliven eller salte mandler.

Land:
Spanien
Område:
Bierzo
Servering:
8 - 10 °C
Alkohol:
12,5 %
mengoba_las_botas_mengoba
350,-