Vi har egne vinmarker, hvor vi laver en dansk mousserende vin på Champagnemetoden. I de første årgange blev der produceret hvidvin med et acceptabelt resultat. Efter et større høstudbytte har vi kastet os over de mousserende vine.
Bichel ligger på gården Hjortshøjlund - en gammel proprietærgård der har været drevet som økologisk landbrug de sidste 11 år. På gården har vi samlet vores lager, kontor og butik.
Bichel Vine er grundlagt i 1990 af Gunnar Steen Jakobsen, tidligere advokat, og siden 1986 landmand og vinhandler med egen vinmark. Gunnar døde i sommeren 2016.
I dag ejes Bichel Vine af Lars Bo Henriksen og investor Uffe Uhrenholt fra Faurskov A/S. Lars Bo er den administrerende direktør i Bichel og har stor erfaring i detail, med speciale i kæde-samarbejde. Lars Bo har arbejdet i vinbranchen siden 1989. Senest som Salgs- og Indkøbsdirektør med et budget på mere end 200 mio.
Selvom vi elsker vin, smiler vi på en særlig glad måde, når madvarerne ruller ind på lageret. Vi har gennem årene fået særdeles fin presse for vores vine og for firmaet i øvrigt. I dag sælger vi direkte til private, de bedste restauranter og erhvervsvirksomheder.