Medarbejdere

  • Lars Bo Henriksen

    CEO, Ejer

    27 års erfaring fra Vinbranchen, senest som Salgs- og Indkøbsdirektør med et budget på mere end 200 mio. Stor erfaring i detail, med speciale i kæde-samarbejde. Nuværende bestyrelsesformand for Nymindegab Kro, og bestyrelses erfaring fra H.J.Hansen Vin A/S og Xocolatl.

    Har haft interesse for vin siden han som 16-årig første gang smagte en Cru Classe fra Bordeaux. Har rejst op til 60 dage om året i to årtier og besøgt vinproducenter over hele kloden.

  • Anders Svejstrup Rasmussen

    Anders Svejstrup Rasmussen

    Souschef, daglig leder & ansvarlig for erhvervs- og restaurationskunder.

    Daglig leder og har samtidig den overvejende kontakt til erhvervs- og restaurationskunder. Har arbejdet i vinbranchen igennem mange år, og har samtidig læst en HD i Organisation & Ledelse. Uddanner sig sideløbende hos WSET i London. Har været ansat i Bichel siden 2013.

    Særlige interesser: Mad, Piemonte, Tyskland, Bourgogne og Champagne.

  • Ulla Hansen

    Ulla Østergaard Hansen

    Regnskabschef

    Har baggrund som revisor samt som finansiel controller. Uddannet HD-Regnskab. Udvider løbende min vinviden. Har været ansat i Bichel siden 2014.

    Særlige interesser: Vores fantastiske råvarer og især vores søde dessertvine.

     

  • Thomas Nielsen

    Thomas Nedertorp Nielsen

    Butikschef

    Uddannet bager hos Per Brun på emmery’s i ’90erne hvor interessen for at koble mad og vin blev grundlagt. Har siden 2001 udelukkende beskæftiget sig med vin og vinsmagninger.

    Interesserer sig for løb, triathlon til husbehov, mad, gode råvarer og naturligvis vin med Pinot Noir, Riesling og Champagne i højsædet.

    Rejser gerne, og ofte, helst med dykkerur, ski eller løbesko.

  • Troels Bendix

    Troels Bendix

    Smagninger/kurser, hjemmeside.

    Baggrund som cand.mag og fem års erfaring som sommelier og restaurantchef på Molskroen. Har taget den toårige vinuddannelse Diploma of Wines and Spirits i London og har været med til at uddanne en lang række af landets bedste vinhandlere og sommelierer. Ansat i Bichel siden 2006.

    Særlige interesser: forkærlighed for mineralske, elegante, syrerige og rene vine fra både de klassiske og de lidt mere perifere vinområder i hele verden.
     

  • Kristian Skov

    Kristian Skov

    Økonomi, lager, gårdbutik, salg.

    Er uddannet cand.scient.pol. med studieophold i Bordeaux. Advanced Certificate ved WSET i London.
    Har været ansat i Bichel siden 1998.

    Særlige interesser: Frankrig især Rhône, Østrig, Australien og Tyskland

  • Mikkel Unbehaun

    Mikkel Unbehaun

    Sociale medier, hjemmeside, presse og salg

    Har baggrund som cand.it med speciale i strategisk kommunikation og branding. Advanced Certificate ved WSET i London. Blogger også om mad, vin og restauranter. Har været ansat i Bichel siden 2014.

    Særlige interesser: Mad, Bourgogne, Champagne, Piemonte og Tyskland.

  • carsten

    Carsten Johnsen

    Ejer, Bichel Vine København

    Har ved siden af karrieren som kommunikationschef i Københavns Kommune lavet kurser i vin og mad. Interessen blev vakt som ung ved mødet med en flaske St. Emilion Grand Cru - en bevidsthedsudvidende oplevelse. Bredt favnende indenfor vin; Raffinement er essentielt, men saft og kraft må også gerne gå hånd i hånd med stærk struktur.

    Favoritterne er Nord-Rhône, hvid Bourgogne og Ribera del Duero. Den nye verden har dog også københavnerchefens opmærksomhed.

  • Gunnar Steen Jakobsen

    Grundlægger, 1949-2016

    Gunnar havde en baggrund som advokat og landmand og deltog som en af de få danskere i talrige vinkurser rundt om i Europa i Master of Wine regi. Har bl.a. siddet i bestyrelsen for VSOD (Vin og Sprit organisationen i Danmark). Stor internationalt netværk. International vindommer i Wien. Konsulent på vinbøger og bøger om mad og vin

    Gunnar døde i sommeren 2016