5 stjerner og 91 p. Jyllands-Posten (årgang 2019)
Forrygende frugtdrevet sydfransk fætter. Fuld af ungdommelig energi , et facetteret bekendtskab, der oser af overskud og velkalibreret frugt. Væk er tidligere tiders tyngde og likørpræg. Tæt, saftig, poleret, ja nærmest læskende trods den udtalte krydrede grenache-sødme. Her er også masser af garrigue, medicinskab, eukalyptus og pebermynte foruden den søde lakrids og de mørke bær. Forbavsende frisk syre og store bløde tanniner. Bred frugtig appel her, som de fleste vil elske.
- Morten Bundgaard
