Bandol 2015, Chateau Canadel

Land:
Frankrig
Servering:
14-18 °C
Område:
Bandol
Gemmepotentiale:
2016-2035
Alkohol:
14 %
Lagring: 
Små fade
Velegnet til: 
Løbende vildt
250,-
På lager
  • Beskrivelse

    Bandol 2015, Chateau Canadel

    Lavet på 65 % Mourvèdre, 25 % Cinsault og 5 % Grenache. Druerne høstes i hånden og er dyrkede uden brug af kemikalier. Gæret på cement og modnet på store fade (30-80 hl.) af eg i 18 måneder.

    Domineret af mørke bær - brombær og solbær - med en underliggende note af modnet kød og en frisk myntetone. Faste tanniner og en lang eftersmag.

    En vin, der i sin ungdom klarer kraftig mad, fx rødt kød med intens sauce eller retter med højt fedtindhold som confiteret and. Med alderen bliver vinen meget kompleks og udvikler en stor vifte af tertiære aromaer (skovbund, trøffel, modnet kød osv.)

  • Producenten
    Topvine fra Bandol

    Bandol er den mest seriøse vinregion i Provence i sydfrankrig. Rosé fra Bandol er lys i farven og fyldig i smagen. Skal generelt drikkes unge, men det høje indhold af Mourvèdre i rosé fra Bandol gør, at de rent faktisk kan gemmes. Bandol er mest kendt for rødvinene, der er elegante og intense. Vinene har et langt liv, og bliver rigtig interessante efter 10-15 år.

    Læs mere
  • Kort
  • Anmeldelser

    Testvinder og 94 p. i DinVinGuide (årgang 2015)

    Mørk, lettere lukket men supertæt frugt med udtalt mineralitet og i en stil med stor, ung vintageport. Spændende, lovende og med imponerende præcision og delikatesse. Fornem elegance, stort potentiale og imponerende håndværk.
    din-vin-guide-logo

    5 stjerner i JP (årgang 2015)

    Bandol i det sydfranske. Rødvin med en overvægt af Mourvédre, der bestemt også er tannisk. Næsen er spicy af hængt vildt, mørke bær og timian. Og vel er det tannisk, men også elegant, saliverende og pivlækkert. Til hjortevildt, indmad eller simreretter. Flot vin.

    5 stjerner i FinansBureauet (årgang 2014)

    Fyldig og flamboyant Bandol med intensiv næse med dominans af peber og røget kød og voluminøs mund med faste tanniner og pæne mængder, peber, mørk chokolade, mokka og lakrids. Flot vin.

    90 p. Decanter (årgang 2014)

    Dusty black fruit, liquorice, dark cherries, kirsch on the nose; lovely structure - firm tannins, ripe fruit, mineral notes, persistent pleasant finish.