Et år i vinmarken med Gunnar

I 2016/2017 følger vi Gunnars gang i vinmarken. Det er vores første video-projekt - vi filmer i bedste dogmestil. Følg med her. Obs. Der kommer ikke flere videoer i dette projekt, da Gunnar døde i sommeren 2016.

Vi har i alt ca 1 ha vinmark fordelt på to forskellige marker på Hjortshøjlund lige uden for Aarhus. Det er hovedsageligt den grønne hybrid-drue Solaris, der er blevet plantet, men også lidt Auxerrois, Frühburgunder, Rotberger, Chardonnay, Müller-Thurgau, Kernling, Schönburger og Muscat Ottonel. De fleste har dog vist sig ikke at kunne modne her, så fremover bliver der satset på Solaris og Frühburgunder. Frühburgunder hedder på fransk Pinot Noir Precocé og er en tidligt modnende klon af Pinot Noir.
 
Første år med lidt modne druer var 2012, hvor vi lavede lidt "bryggers-vin". Forskellige "uheld", der skulle reddes, gav til sidst et rigtigt spændende resultat, der måske bliver fulgt op på i fremtidige årgange.
 
Druerne er høstet i hånden, hvorefter de er kørt til Skærsøgård ved Kolding, hvor de er blevet presset og gæret.
Basisvinen er derefter sendt til Bardong i Geysenheim, der har lavet det til mousserende vin efter den traditionelle metode, dvs andengæring på flaske og efterfølgende lagring sur lie. Sur lie-lagring betyder, at vinen ligger med de døde gærceller i længere tid. Nedbrydningen af de døde gærceller kaldes autolyse og denne proces er med til at forfine boblerne, give mere karakter til duft og smag og mere mundfylde.

Prøv Bichels egne bobler

På Hjortshøjlund har vi i alt 1 hektar vinmark hovedsagelig beplantet med den grønne druesort Solaris. Målet er at skabe en dansk mousserende vin efter den traditionelle metode (som i Champagne) af høj kvalitet.