En meget bred vifte af druer over store dele af kloden kan producere vin. Druerne vokser i et bredt spekter af klimaer. Der stilles generelt visse minimumskrav til klimaet for at selv de mest hårdføre druer kan vokse og modne.

En for kold vinter vil i de fleste tilfælde dræbe vinplanten og meget varmt klima vil give problemer med modning og struktur. På den nordlige halvkugle er eks det nordlige Tyskland (Mosel), det sydlige England og sydlige Canada traditionelt den nordlige grænse, selvom Danmark jo er begyndt at dyrke lidt vin. Den sydlige har de sydligste marker i New Zealand, Central Otago.

Et af de nyeste vinlande er Kina, der har et kæmpepotentiale for vindyrkning pga. de vidt forskellige klimaer og jordbundsforhold.

De enkelte druesorter stiller forskellige krav til klima og jordbund og udtrykker sig forskelligt under forskellige betingelser.

Riesling, Chardonnay, Sauvignon, Merlot, Gamay, Pinot Noir, Nebbiolo m. fl. er traditionelt druer, der kan modne under køligere forhold og som udtrykker sig bedst i disse klimater.

Viognier, Semillon, Cabernet Sauvignon, Sangiovese Carmenere, Malbec og Syrah kræver lidt varmere forhold for at modne.

Indenfor varmere klimaer er der også gradsforskelle, der påvirker druens udtryk eks. Syrah giver de attraktive, elegante peber og tobakelementer i det mere kølige Nordrhône, mens det varmere Sydrhône vil give mere fyldige frugtaromaer, som en mere klassisk Syrah-elsker fra Nordrhône vil rynke lidt på næsen af. Men Syrah er meget vigtig som blandingsdrue i det sydlige Rhône til at give farve og struktur (syre og tannin) til vinen.

Druesorterne kan også reagere forskelligt på forskellige jordbundsforhold.

Merlot i Bordeaux trives fint og udtrykker sig klassisk på de mere lerede og tunge jorder i Pomerol og St. Emilion, hvorimod Cabernet Sauvignon hellere vil have de mere magre, veldrænede og grusede jorder på venstre bred for at udtrykke de klassiske Cabernet-elementer.

Når det drejer sig om »high volumen wines«, der jo fylder næsten 97–98% af verdensmarkedet bliver det mere druetypen end jordbund, der er afgørende. Her er Cabernet Sauvignon og Chardonnay de druer, der parret med moderne vinifikationsteknik har den største succes.

De druetyper, som vi kender bedst Chardonnay, Cabernet Sauvignon etc. er ikke de druer, der er mest udbredte på verdensplan, hvor det er Airen i Spanien for de røde og Rkatsitelli i Rusland for de hvide, der indtager førstepladserne.