|
|
Terroir
Terroir. Hvad er det ? Mange journalister, vintjenere og andre folk i vinbranchen har i de sidste par år talt meget om Terroir. "Der er terroir i vinen. Der er mere terroir i glasset. Vinen udstråler terroir etc". Det er et udtryk, der kan give et vist indtryk på omgivelserne, fordi de fleste ikke aner, hvad det er ! Terroir er udtryk for alle de betingelser, der gør, at vinen smager som den gør. Der tænkes i den forbindelse mest på klima og jordbund, men også traditioner og historie spiller ind. Vinen skal have adresse, som et postkort med afsender: Man skal kunne smage, hvor vinen kommer fra. En stor kvalitet ved en stor eller større vin. Faktorer der kan adskille en vin væsentligt fra andre vine og som gør smagsoplevelserne så spændende og lidt uforudsigelige I Alsace smager eks. forskellige Riesling Grand Cru forskelligt fra mark til mark. Det kan alene skyldes klimatiske forskelle, men jordbund og vinifikation spiller også en rolle. Selv med samme vinifikation vil vinene være forskellige. Sådan er det også i Bourgogne, Rhône, Mosel m. fl. Lærde vinfolk kan diskutere længe om det er jordbund eller klima, der spiller den største rolle. Såkaldte industrivine el. masseproducerede vine vil ikke have terroir præg. Her spiller fremstillingsmetoden afgørende ind . Der kan dog være et vist Chilensk el. Italiensk aftryk på vinen. Men for at tale om terroir skal vi på markniveau. Måden en vin laves på kan ødelægge eller maskere et ellers muligt terroiraftryk : Overdrevet brug af nye fade i modsætning til balanceret brug, brug af designergær i stedet for gårdens egen gær, Cold soak inden gæring, brug af kloner fra planteskole i stedet for udvalgte stiklinger fra ejendommen, brug af microoxygenation for at blødgøre vinen, reverse osmosis for at fjerne alcohol, cryoextraction for at koncentrere vine, meget sen høst, der giver et for overmodent præg mm. Det er metoder som selv de store kan gennemgå, men som er ødelæggende for terroitr aftrykket. Det er et problem for mange internationale topvine, at de kan savne terroir. De kan smage lidt for ens pga. for stærk indflydelse fra stærke vinkosulenter (Rolland), Parker, Winespectator m. fl., der nærmest stiller krav om meget koncentrerede vine mættet m. sødmefuld frugt mm. |

