Om Skruelåg
Hvorfor nu skruelåg ?

Skruelåg er kommet på banen, fordi der er de uendelige roblemer med negativ afsmag fra korkproppen: Prop i vinen har vist sig at være et næsten uløseligt problem. Kvalitetskontrol i lange baner og så alligevel en vis %-del af korkpropperne, ca. 2-3%, der udvikler den negative propsmag. Vi har haft plastpropper o. lign. til afløsning af kork, men skruelåget har vist sig at være den mest populære og effektive løsning. Man undgår 100% negativ propsmag fra proppen.

Man diskuterer om vin modner lige så godt med skruelåg, som med kork. Foreløbige resultater er positive - der er ikke den store forskel. Vi mangler resultaterne for de helt store Bordeauxvine Cru Classè, der jo ældes 15-20 år og ofte længere. Men de store Bordeaux slotte har prøver i kældrene med skruelåg og følger udviklingen nøje.

At branchen ikke skal døje med klager over prop er den største succes for skruelåget. Hertil kommer, at det er nemmere at lukke flasken m. skruelåg

Prisen er, at man får en knap så romantisk og traditionsrig lukkemekanisme. Den dejlige lyd af proppen, der trækkes op er mere stemningsskabende end at skrue på et "låg" - det giver minder om syltetøjsglasset - romantikken i åbninsceremonien er lidt væk. Synet af de forskellige korkpropper og følelsen af proppen i hænderne er også bedre end det kølige, industriagtige skruelåg.

Korkegen er hjemsted for et varieret fugle og insektliv og produktionen af korkproppen giver mange arbejdspladser, primært i Portugal. Et drastisk fald i produktionen har derfor væsentlige negative konsekvenser både miljø og beskæftigelsesmæssigt.

Skruelåg i større udstrækning begyndte i New Zealand, men er i dag udbredt over hele kloden og ikke kun for billige vine. Skruelåget spiser konstant markedsandele fra korkproppen