EU har lovgivningsmæssigt fastsat visse vine til at være kvalitetsvine, når de kommer fra bestemte områder og lavet på bestemte måder eks. Appellation Controlée i Frankrig, DOC, DOCG i Italien, QbA og QmP i Tyskland og DO og DOCa i Spanien. Den nye verden følger trop og går i stigende grad ind for og gennemfører regionale appellationer og markedsfører enkeltmarksvine. Det behøver ikke altid at være lig med kvalitet i glasset og mindre appellationer kan give større kvaliteter eg. Vino Tavola i Toscana eller Domaine Trevallon i Aix-en-Provence, der kun må kalde sig Vin de Pays, fordi der er for meget Cabernet Sauvignon i, i forhold til de regler der gælder for appellation Controllee, eller blandingsvine fra forskellige distrikter i Australien, der ofte kan have en større kvalitet end vin fra et enkelt måske mere kendt distrikt.

Kvalitet er for forbrugeren et meget individuelt begreb. Det kan være lig Appellation Controlée for et bestemt område eks. Bordeaux eller Chile-vine generelt! Prisen kan også være en kvalitet i sig selv. Smagen, hvor og hvordan vinen er lavet, Chateau eller ej, hvor den er købt, til hvilken lejlighed, årgangen, etiketten og flasken, økologi, druetype, rød eller hvid – kan være andre faktorer.

Traditionelt betragtes egenskaber som kompleksitet, intensitet, balance, længde og evnen til lagring som mere objektive kvalitets-egenskaber.

I de senere år er den mere politiske forbruger kommet på banen, hvor især faktorer som arbejds-betingelser, økologi og politiske forhold i producentlandet bliver kvalitetsparametre.

For at det enkelte land har stor kvalitet i udbuddet af vin kræver dette en høj grad af mangfoldighed på markedet. Hele verden skal være repræsenteret med en bred vifte af kvaliteter og producenter. Her er vi godt med i Danmark – det er faktisk kun England, der har et endnu bedre udvalg!