Ofte siges det: Dårligt år – fint år etc. Det er sandheder med væsentlige modifikationer. Årgangen vil ofte være forskelligt fra land til land og fra område til område. Varme, tørre klimaer har som regel mere ensartede årgange end kølige temperede.

Det er sjældent med et så dårligt år, at vinen har stærke kvalitetsmangler. Teknik er her et afgørende våben. Men der er forskel på årene – alene på grund af klimaet. Hvis vi tager Rhone som eksempel: Et stort år som ’90 og ’95 i Rhône – er som regel ensbetydende med vine, der udvikles langsomt. Almindelige gode år som eks.’94 og ’97 i Rhône giver generelt hurtigere drikkemodne vine, som i løbet af 2–4 år når toppen. Det helt store år ’98 i Sydrhône går på 2 ben dvs. de er så pakket med frugt, at de er fine som unge, og de har så stor koncentration og kompleksitet, at de generelt vil have et fint lagringspotentiale. ’

99 i Sydrhône er ligeledes et stort år med et lidt andet udtryk end ’98 – masser af moden frugt, men et højere syreindhold eller et friskere indtryk af syren, der giver en mere kølig stil. 2000 i hele Rhône var fint. 2001 godt år i syd og nordrhone. 2002 noget skidt begge steder, men enkelte har lavet acceptable vine efter meget hård selektion. 2003 er udmærket begge steder, med lidt svingende niveau i syd og toppræstationer i nordRhone eks. Guigal og Chave. 2004 er meget fint i syd og mere alm. i nord for de røde og helt i top for de hvide. Yves Gras fra Santa Duc taler om den bedste årgang i de sidste 20 år "en fantastisk balance i modsætning til 2003"

Ofte opdager man, at man måske foretrækker stilen i et normalt godt år frem for den typisk mere voldsomme stil i et år med perfekte forhold.

Et alm. godt år kan også være mere typisk for appellationen end de mere sjældne store år!

Mere konstante klimaer giver mindre årgangsudsving. Der tales derfor ikke så meget om årgange ved mange oversøiske vine.

Årgange kan have stor betydning for investering i vin og på auktionspriser, men også for den almindelige prisdannelse – et stort år kan ofte være dyrere end et almindeligt, især for de større vine. Den interesserede forbruger går også generelt voldsomt op i årgange – lidt synd fordi forskellen og mangfoldigheden i de enkelte år giver spændingen og oplevelsen af visse vine som et personligt håndværksprodukt, der kan afspejle året og det miljø som vinen vokser i.