|
|
Hvordan vælger vi vores vine?
Søger den direkte og personlige kontakt med producenten. Vil gerne arbejde med producenter, der selv har fingrene i mosten. Vi besøger dem, går en tur i mark og kælder, får en lille frokost og snakker om verdenssituationen og vinbranchen. Vigtigt at kunne li´ producenten og opbygge personlige og stabile relationer. Relationerne forstærkes via besøg hos producenten. Har gennemrejst Rhônedalen utallige gange, kørt rundt i Piemonte og Tosca, været 6 gange i Chile etc.. Det gør oplevelsen og historien bag vinen bedre. Søger vine der er madvillige. Vigtigt når 95% af al vin drikkes i forbindelse med måltidet. Det vil typisk være ranke, friske vine med god balance mellem frugt, syre, tannin og fad. De må ikke være for fadtunge. Finder typisk vinene via grundige forstudier i området, snak med internationale kolleger, vinjournalister, lokale vintjenere og restaurantchefer, vinbønder, tidsskrifter og bøger. En god proces. Når vi har fundet en god producent anbefaler han kollegaer, ofte arbejder flere gode sammen om rådgivning oenologer etc., i området, der har høj kvalitet og samme indstilling til produktion og salg. Vi begyndte eks. med Remejeanne i Rhône og Remi Klein anbefalede os videre til 2 andre topproducenter, som han kendte godt – Monardiere i Vacqueyras og L´Oratoire St. Martin i Cairanne. Enkelte topproducenter kan også selv henvende sig, fordi vi har fået opbygget en god profil. Sandrone fra Barolo kom nærmest gående ind ad døren, da han ville skifte dansk importør. En god oplevelse. |


