Mere om Montes
Chiles stærkeste internationale profil under kyndig ledelse af Aurelio Montes, der er en af de mest progressive chilenske vinmagere og bl.a. var den første, der flyttede vinplanterne op på skråningerne for at få et bedre terroir.
 
Chiles bedste vinhus
De hårde facts
  • Historie: Montes blev stiftet af Aurelio Montes og tre partnere i 1988 med ambitionen om at lave Chiles bedste vine.
  • Placering: Apalta, Colchague, Chile
  • Årlig produktion: 6-7 millioner flasker
  • Appellationer: Apalta, Colchagua, Leyda, Marchigue, Casablanca og Curico
  • Druesorter: Blå: Cabernet Sauvignon, Merlot, Carmenere, Pinot Noir, Syrah, Malbec og Petit Verdot.
    Grønne: Chardonnay, Sauvignon Blanc og Gewürztraminer
  • Ansvarlig for vinene: Aurelio Montes
Havde aldrig tænkt på Chile. Det var de helt store firmaers legeplads med meget hård priskonkurrence og ret ens vine. Der var selvfølgelig flotte kvaliteter, men stilen var ikke lige vores – for rige og sødlige! Fik en henvendelse fra Montes, et af de helt store navne fra Chile, besøgte dem på Vinexpo, blev imponeret af vinene: »Ny verden med godt klassisk fransk aftryk«.

I skarp konkurrence med andre danske importører blev vi den nye eneimportør til Danmark. Montes ville gerne have, at deres vine blev solgt »med sjæl og enthusiasme«, og mængderne kom i 2. række. Vi steg på. Har været været en meget fin oplevelse, både menneskeligt og kvalitetsmæssigt.

Har besøgt Montes flere gange og hver gang oplevet en ny bid af Chile, sidste gang okt. 2006 med ørkenområderne i Atacama som den store oplevelse.

Montes har egne marker i Curico, Colchagua, forpagtet marker i Leyda. Eget vineri i Curico og det helt nye i Apalta i Colchagua. Colchagua regnes pt for det bedste større område til røde vine på Cabernet Sauvignon, Carmenere, Syrah og Merlot pga sit køligere klima. Marchigue, der er en del af Colchagua og ligger nærmere havet er endnu køligere, har dyb lerjord og giver druer med et rankere udtryk. »Det bliver Chiles Pomerol« siger Aurelio. Apalta området i Colchagua er i en klasse for sig – her har Montes vingården »La Finca«, hvor der plantes på skråningerne – den nye trend i Chile.

3 af Chiles mest kendte rødvine kommer fra Apaltas skråninger: Montes M, Montes Folly og Clos Apalta fra Casa Lapostolle.

Montes har navn efter en af de 4 ejere, Aurelio Montes, en af Chiles bedste winemakers og vel det varmeste internationale navn pt… »Chilean Winemaker of the Year« i 1995. Samtidig konsulent for talrige vinerier bl.a.Vieu Manent, Casa Lapostolle m.fl!

Aurelio er en virkelig pioner i Chile. Den første, der plantede i større stil på skråningerne, leder virkelig efter Chiles terroir-effekt. Har set det store potentiale i markerne længst mod øst i Marchigue. Reserve serien kommer fra Curico og de flade marker i Colchagua. »Limited selection« er eksperimentelle-vine med stærkt begrænset produktion. Pinot Noir kommer fra den kølige Casablanca dal og Alpha Pinot Noir fra det endnu køligere Leyda og Cabernet/Carmenere fra »La Finca« estate i Apalta Valley og Marchigue.

Carmenere er en gammel Bordeaux-drue, der blev udryddet under phylloxeraen og ikke genplantet da den var følsom overfor flere sygdomme. Er fundet i Chile, man troede først det var Merlot, men DNA analyser har vist, at det er Carmenere. Modner senere end Cabernet, er mørk, har faste lidt hårde men som regel modne tanniner og intense krydrede frugtelementer.

ALPHA–vinene er top-linien hos Montes og kommer fra skråningerne i Apalta, kun overgået af kultvinene »M« »Folly« og Purple Angel, der laves i ekstremt små mængder – vi får 240 fl. af hver! »M« (Cabernet Sauvignon) er kåret som Sydamerikas bedste rødvin og blandt de få sydamerikanere, der har scoret 95 p i Wine Spectator for 05 ! »Folly« på ren Syrah bliver af Penfolds winemaker betegnet som den nye »Grange« og har scoret 94 p i Wine Spectator for 05 ! Næste skud på kultstammen er Chiles bedste Carmenere »Purple Angel«.

Der er en stærk trend i Chile mod også at lave vine med »terroir-udtryk« dvs mere individuelle vine, så man kan smage, hvorfra de kommer. Vine hvor man forsøger at udtrykke den enkelte mark og specielle klimaer gennem begrænset udbytte, begrænset kunstvanding, plantning på skråninger, så vinplanten stresses mest muligt, anvendelse af naturligt gær til gæringen og balanceret anvendelse af nye fade. Montes Folly er et godt eksempel herpå. Kun 2500 l/ha, små koncentrerede druer, så lidt vand som muligt, plantning på 45 grader skråninger med mager jord og køligere klima således at modningen foregår langsommere og planten virkelig presses. Fadlagring på 18 mdr. virker på ingen måde overdrevet til en så koncentreret vin! Folly blev kåret som bedste Chilenske vin i Vinbladets store temanummer om Chile okt. 2005.

Anmeldelser:
Montes er vel nok Chiles bedst anmeldte vinhus både i internationale og danske vinmedier. Kåret som Chiles bedste vinhus og vinmager flere gange, topscorer både i Wine Spectator og Robert Parkers Wine Advocate.

Mad og vin:
Generelt fine madvine i kraft af den modne og varietal typiske frugt og den fine balance. Generelt går de røde rigtig godt til stegt eller grillet kød, hvor den sødmefulde frugt og fadlagringen, matcher stege-/grillaromaerne. De hvide fungere godt til seafood i alle afskygninger og lyst fjerkræ, gerne i moderne tilberedninger med tryk på krydderierne.