Mere om bobler
Der laves mousserende vine overalt i verdenen og i mange forskellige kvaliteter. De bedste vine laves alle efter champagnemetoden, hvor boblerne opstår efter 2. gæring på flaske.
 
Bobler - fra Champagne til Tasmanien
Her finder du de bedste bobler
  • Champagne, Frankrig
  • Franciacorta, Italien
  • Catalonien (Cava), Spanien 
  • Bourgogne, Alsace og Limoux, Frankrig
  • Trentino, Italien
  • Tasmanien, Australien
Champagne sætte på alle måder standarden får mousserende vine. Der produceres ganske vist langt mere Cava end Champagne, men kvalitetsmæssigt, historisk og imagemæssigt er det Champagne, som udfordrerne kigger efter.

Den klassiske metode hedder også champagnemetoden, og det er den, som benyttes i alle ambitiøse mousserende vine. Metoden består groft sagt af to trin: først laver man en hvid basisvin, og derefter hælder man den på flasker sammen med en blanding af vin, gær og lidt sukker (liqueur de tirage). Det starter en 2. gæring i flasken, som giver vinen bobler. Jo længere tid vinen for lov at ligge på flaske, jo finere bliver boblerne, og smagen udvikler ekstra kompleksitet.

Champagne har de strengeste lovkrav til peridoden vinen er i kontakt med gærresterne, men de ambitiøse producenter i resten af verden følger praksis i Champagne. Magien begynder at opstå efter 3-4 års gærkontakt, og 8-10 år for de bedste Champagner er ikke uhørt.

Det fleste gode mousserende vine laves på de klassiske champagnedruer Pinot Noir, Chardonnay og Pinot Meunier, men der laves også flotte vine på Riesling, Pinot Blanc og mange gode Cava'er indeholder Macabeo og Xarel-Lo.

De bedste mousserende vine laves i relativt kølige klimaer. Champagne er det bedste eksempel, men både i Californien og Australien søger man mod de køligste og evt. højst belligende egne, når der skal fremstilles basisvin til de mousserende vine.