|
Champagne og Mad
De forskellige Champagnetyper
Champagne er både fin som madvin og som aperitif. Som madledsager afhænger typen af de retter som den skal kombineres med.
Champagne og andre gode bobler er festligt både før, under og efter måltidet. Kaldes med rette »åndfuldhedens vin«, fordi den ofte løfter samtalen op på et højere plan.
Også fin som gennemgående vintype til hele måltidet, serveret i de forskellige udtryk. Blanc de blancs champagner (chardonnay) i god og tør kvalitet vil som regel have et stramt, elegant udtryk og egner sig fint som aperitif, som ledsager til østers, muslinger, råmarineret fisk, sashimi og sushi og milde fisketyper uden for kraftige saucer, Kraftigere champagner i god og tør kvalitet, ofte med dominans af Pinot Noir kan ledsage kraftigere fiskeretter, hummer og skaldyrsretter, lyst kød og fjerkræ. Ældre tørre Vintagechampagner, samme retter som de kraftigere champagner. Søde champagner som dessertchampagne er festlige.
Da de fleste andre mousserende vine er lavet efter Champagne forbillede, så her gælder de samme regler madmæssigt. Cava fra Spanien har dog den mest distinkte karakter. Cava har ofte et lidt fyldigere, mere modent og jordet udtryk med mindre syre. Madmæssigt er de gode til lidt tungere og federe retter, f.eks. klassiske spanske tapas, lufttørret skinke og pølse og lagrede oste. |


